TAASTRUP KUNSTFORENING

INFORMATION TIL KUNSTNERE DER ØNSKER  AT UDSTILLE

Er du kunstner og har lyst til at udstille hos Taastrup Kunstforening på væggene i Taastrup Kulturcenter, hører vi gerne fra dig.

Send os en mail med link(s) til web og oplysninger om udstillinger, CV og/eller andet du vil vise os.

Vi tager stilling det indkomne materiale på vores bestyrelsesmøder og vægter at udstillingerne hen over året skal have kvalitet og være varierede i såvel udtryk som form. Kunstnerne skal gerne være etablerede og have erfaring fra tidligere udstillinger. Vi kigger i fællesskab på alle indkomne ansøgninger. Disse er i perioder mange og hører du ikke fra os efter at have sendt materiale til os, skyldes det derfor, at vi ikke kan tilbyde dig en udstilling i vores lokaler.

Vi råder over flere sokler til skulpturer og lign., to glasmontrer og lyse lokaler med mange meter væg at udstille på. Derfor kræver vi også i omegnen af ca. 30 større billeder for udstilling på væggene.

Se skitse for (midlertidig) plan over udstillingsområdet her.

Kunstnere der udstiller hos os sørger selv for transport af værkerne til og fra Taastrup Kulturcenter.  Vi stiller med 3-5 frivillige, som hjælper med at sætte udstillingen op og tage ned igen. Vi råder desuden over et aflåst depot og to specialbyggede ophængningsvogne, som gør  hele ophængningsprocessen meget lettere. Dem er vi derfor meget glade for.

Kunstner er garanteret køb af ét kunstværk fra foreningen.

Foreningen tager ikke provision af evt. salg i udstillingsperioden. 

Værker på udstillingen forsikres for en samlet værdi af ca. kr. 400.000,- (dog ikke simpelt tyveri)

 

Vi ser frem til at høre fra dig, venligst bestyrelsen

FORENINGENS SPONSORER

Nielsen Glas, Kuldyssen1 Taastrup  •  Danske Bank, Taastrup  •  Dansø Forsikringsmæglere v/Jon Nielsen, Taastrup 

Produktionsskolen Greve og Høje-Taastrup • Taastrup Tandlæge Center, Marievej 1

Foreningen er støttet af Kulturelt Samråd i Høje Tastrup

Taastrup Kunstforening     Adr: Poppel Alle 12, 2630 Taastrup     Mail: taastrupkunstforening@gmail.com     CVR: 32003966

Hjemmeside fra e-hjemmeside.dk