ER DU KUNSTNER OG VIL DU GERNE UDSTILLE I TAASTRUP KUNSTFORENING ?

Vi hører gerne fra dig.
Send os en mail med link(s) til web og oplysninger om udstillinger, CV og/eller andet du vil vise os.
Vi tager stilling til det indkomne materiale på vores bestyrelsesmøder og vægter at udstillingerne hen over året skal have kvalitet og være varierede i såvel udtryk som form.
Kunstnerne skal gerne være etablerede og have erfaring fra tidligere udstillinger. Vi kigger i fællesskab på alle indkomne ansøgninger et par gange om året.
Til tider får vi mange ansøgninger og du hører fra os såfremt vi kan tilbyde dig at udstille i vores lokaler.
UDSTILLINGS-LOKALE:
Vi råder over et stort, lyst lokale i Taastrup Kulturcenter, Poppel Alle 12, 2630 Taastrup
Udover vægpladsen har vi flere sokler til skulpturer og lignende samt to glasmontrer.
Derfor kræver vi også i omegnen af ca. 30 større billeder for udstilling på væggene.
Se skitse for plan over udstillingsområdet her.: NY SKITSEPLAN ER UNDER UDARBEJDELSE
KUNSTNERE DER TILBYDES UDSTILING SKAL SØRGE FOR:
Senest 8 uger før udstilling at fremsende nedenstående til udstillingsansvarlige kontakt I Taastrup Kunstforening:
· Fotos af 6-8 kunstværker I høj opløsning (brug evt. WeTransfer)
· CV (uddannelse/kurser/undervisning/udstillinger)
· Pressemateriale (historien om kunstner, værker, inspiration etc.)
· Portrætfoto af kunstner i høj opløsning.
KRAV TIL VÆRKERNE:
Alle værker til ophængning skal være forsynet med øskner i begge sider, så vi kan sikre en flot ophængning
Alle værker skal være forsynet med numre, der refererer til billedlisten
BILLEDLISTEN:
Billedlisten skal laves i A3 format (skabelon kan fremsendes) og være forsynet med titler, billednr. og priser samt kunstnerens kontaktoplysninger.
Billedlisten skal fremsendes på mail til udstillingsansvarlig kontaktperson i Taastrup Kunstforening senest dagen før ophængning, eller medbringes i min. 20 eksemplarer på ophængningsdagen.
Billedlisterne vil blive ophængt 3 steder i udstillingslokalet og resten vil blive tilgængelig for besøgende ved ferniseringen.
TRANSPORT AF VÆRKERNE:
Kunstnere der udstiller hos os sørger selv for transport inkl. forsikring af værkerne til og fra Taastrup Kulturcenter.
OPHÆNGNING OG NEDTAGNING:
Vi stiller med 2-4 frivillige, som hjælper kunstneren med at sætte udstillingen op og tage ned igen. Vi råder desuden over et aflåst depot og to specialbyggede ophængningsvogne, som gør hele ophængningsprocessen meget lettere.
BETALING & FORSIKRING
Kunstner er garanteret køb af ét kunstværk fra foreningen.
Taastrup Kunstforening tager ikke provision af evt. salg i udstillingsperioden.
Værker på udstillingen forsikres for en samlet værdi af ca. kr. 400.000,- (dog ikke simpelt tyveri), med en selvrisiko på kr. 10.000
Yderligere forsikring skal kunstner selv sørge for.
Der er opsat videoovervågning af udstillingslokalet.
FERNISERING
Taastrup Kunstforening er vært ved fernisering med et mindre traktement.
Vi forventer at kunstner er tilstede ved ferniseringen og gerne at kunstner præsenterer sine værker, metoder og inspiration.
Vi har sædvanligvis en lodtrækning om et lille, doneret værk af kunstner, hvilket er meget populært.
MARKEDSFØRING AF UDSTILLINGEN OG FERNISERINGEN
Taastrup Kunstforening sørger for:
· At lave, trykke og udsende indbydelser/plakater til kunstforeningens medlemmer, sponsorer og andre interesserede pr. mail
· Informationer på foreningens hjemmeside, sociale medier og kulturnaut.
· Fremstilling af foldere som placeres strategisk i byen og i Kulturcentret
· Udsendelse af pressemeddelelser til lokale aviser.
Vi ser frem til at høre fra dig, venligst bestyrelsen
FORENINGENS SPONSORER
TBF-BYG, Kuldyssen 6A
Louis Nielsen, Taastrup Hovedgade 79
Arbejdernes Landsbank, Taastrup Hovedgade 75
Nielsen Glas, Kuldyssen1 Taastrup
FGU-Skolen Øst, Rugvænget 7
Salon CaSu, Taastrup Hovedgade 40C
Foreningen er støttet af Kulturelt Samråd i Høje Tastrup
Foreningen udstiller i samarbejde med Kulturhusene
—
Taastrup Kunstforening Adr: Poppel Alle 12, 2630 Taastrup Mail: taastrupkunstforening@gmail.com CVR: 32003966